Skal jeg lease min nye bil?

Skal du have ny bil, men er du i tvivl, hvorvidt du skal lease den eller købe den? I denne artikel behandler vi fordele og ulemper ved leasing, ligesom vi også kommer ind over billån. Læs med og bliv klogere!

Hvornår skal jeg lease min bil?

Som hovedregel siger man, at det kan være fordelagtigt at lease bilen, hvis du planlægger at udskifte den efter maks 3 år. Bilens værditab er klart størst de første par år af bilens levetid, og det vil derfor ikke kunne betale sig at sælge en ny bil efter få år. Så har dit tab på den været for stort. Ønsker du derfor at udskifte din bil med få års mellemrum, så kan leasing være en god løsning for dig. De fleste leasingaftaler løber 36 måneder, men flere og flere firmaer er begyndt at tilbyde kortidsleasing på helt ned til få måneder.

Hvis du ønsker at kende dine faste udgifter til bilen, så er leasing også at foretrække. Her ved du præcis, hvad du skal betale til bilen hver måned. Du skal dog være opmærksom på, at der også kan være en risiko ved leasing, hvis du pludselig gerne vil ud af kontrakten. Det kræver et gebyr, og derfor kræver det en nogenlunde stabilitet i livet, hvis du gerne vil lease din bil. Ellers risikerer du, at det hurtigt kan blive dyrt at komme ud af en aftale.

Alternativ: Køb en nyere brugt bil

Et alternativ til leasing er at købe en nyere brugt bil. Nyere biler falder hurtigt i pris de første par år, hvor de stadig er i fin stand. Vil du gøre en god handel, så kan du altså med fordel finde en bil, hvor det største af værditabet allerede er taget. Husk altid at vurdere den brugte bil grundigt, inden du underskriver købsaftalen. Det gælder både i forhold til sikkerheden men også i forhold til småfejl. Ved at købe en nyere brugt bil, vil du som regel også kunne få mere ekstraudstyr med til en god pris, i forhold til hvis bilen skulle købes helt fra ny. Godt nok er udstyret et par år gammelt, men du vil sandsynligvis have mulighed for at få noget udstyr billigt, som du ikke ville kunne få, hvis du købte bilen fra ny.

Få et godt tilbud på billånet

Det er de færreste, der går ud at køber en bil kontant. At købe en ny bil kræver som regel et billån, og det kan for den almindelige forbruger virke som et meget fremmed område. Det behøver det dog slet ikke at være. Sørg altid for at indhente tilbud på billån hos flere banker og forhandlere. Forhandlere kan efterhånden give rigtig attraktive tilbud på billån, og derfor er det værd at overveje. Et alternativ kan være online låneudbydere, der også af og til har nogle rigtig fine tilbud på billån. En fordel ved at tage et billån online er, at der sjældent skal stilles sikkerhed for lånet. Dog vil kreditomkostningerne typisk være noget højere. Sørg altid for at læse aftalen for billånet grundigt igennem, så du kender vilkårene.